Lyngså

Bukke på parade

På Jagtcenter Nord blev der kl. 10.00 præsenteret 10 bukke på paraden. Inden frokost var antallet nået op på 16 nedlagte råbukke. Forrest fra højre ses Lise Simonsen, Jesper Dissing, Chr. Rasmussen, Per Nielsen, Hans Larsen, Bent Andersen, Viggo Nielsen, Jan Nymark, Mikkel Jensen og Kurt Schmidt. Foto: FEP

LYNGSÅ:Vejret var perfekt, der var næsten vindstille, og solen skinnede fra en klar himmel, fra den tidlige morgenstund. Den første dag med bukkejagt fredag 16. maj. På Jagtcenter Nord, syd for Sæby, var der arrangeret bukketræf fra 09.00. Bukkene lod vente lidt længe på sig, men da der var gået en times tid, var der omkring 85 jægere forsamlet på centeret og hele 10 bukke på paraden. Den daglige leder på Jagtcenter Nord, godsejer Anders Jacobsen, Kærskov, siger. - Efter at billederne blev taget kom der yderligere 4 bukke. Så antallet nåede op på i alt 16 bukke. For Lise Simonsen og Mikkel Jensen var det en ekstra god morgenstund. Begge nedlagde deres første buk. For Lise Simonsens vedkommende var det endda en stor flot seksender. Lise Simonsen fortæller. - Jeg var på plads 05.00 i Sørå. Da klokken var 06.50 kom bukken og jeg brugte kun 1 patron. To hundrede meter længere henne på reviret sad min mand, og han brækkede galant bukken for mig. Mikkel Jensens buk blev nedlagt ved Hørby, og der gik 1½ time, efter han var kommet på plads, indtil bukken blev nedlagt. Jan Nymark, Karup, præsenterede sidste år to bukke, skudt på den første morgen med et kvarters mellemrum. Jan Nymark var også i år repræsenteret med en buk.FEP