Bukkefeber breder sig

Onsdag morgen er det juleaften for de nordjyske jægere, for så er det tid til bukkejagt

Søren Skov
Onsdag morgen er de nordjyske skove fyldt med grønne skikkelser, der spejder efter tegn på, at en råbuk er ved at komme inden for skydeafstand. Årets bukkejagt er i gang.Arkivfoto: Claus Søndberg
Dyr 14. maj 2012 06:00

NORDJYLLAND: Ved daggry på onsdag vil de nordjyske skove være fyldt med tavse grønklædte skikkelser, der anspændt spejder ud i det spæde morgenlys efter tegn på, at en råbuk er ved at komme inden for skydeafstand. 16. maj er for mange af de godt 11.000 nordjyske jægere en højtid på linje med juleaften, for da går den to måneder lange bukkejagt ind. - Bukkejagten er noget helt særligt. Både på grund af stemningen i skoven tidligt om morgenen og spændingen om, hvorvidt man får en buk med hjem eller ej, fortæller Per Henriksen, der er formand for de nordjyske jægere. Sammenlignet med efterårets jagter, der ofte foregår som selskabsjagter, er bukkejagt en stille form for jagt. Jægeren sidder typisk alene i et skjul eller sniger sig alene rundt i skoven for at komme tæt på råbukken. Der er derfor tid til både at nyde morgenens intense fuglesang og synet af andre fugle og dyr, der lunter forbi. Det er også en udfordrende form for jagt. Enten sidder man stille og venter - ved denne form for anstandsjagt skal man være i stand til at bevare koncentrationen i lang tid - eller også sniger man sig alene ind på råbukken. Dermed er jægeren på pyrschjagt og således ude i den oprindelige jagtform, hvor det er jægerens viden, dygtighed og held imod dyrenes skarpe sanser. Her er det altafgørende, om jægeren formår at bevæge sig lydløst gennem skoven uden at blive set og hørt - og naturligvis op mod vinden, så råbukken ikke kan få færten af ham. Men selv om man som bukkejæger som regel er alene, når selve jagten foregår, er der også et stort socialt element i forsommerens bukkejagt, fortæller Per Henriksen, der selv er en entusiastisk bukkejæger. - Jeg er ofte af sted sammen med et par kammerater i en jagthytte. Vi går ud i skoven hver for sig, men når jagten er slut efter et par timer, mødes vi og hygger os, mens vi snakker om dagens oplevelser, beretter Per Henriksen. I dag bugner den danske natur af rådyr, men sådan har det ikke altid været, fortæller vildtbiolog Niels Kanstrup fra Dansk Jagtakademi. - Rådyret har ganske vist hørt til den danske natur i tusindvis af år. Den er indvandret her til landet sammen med skoven, da istiden svandt væk for 15.000 år siden. Men hvis vi går tilbage til slutningen af 1800-tallet, var rådyret meget fåtalligt. Dengang fandtes rådyret kun på nogle få godser og større skovdistrikter, fortæller Niels Kanstrup. Demokratisering af jagten Da enevælden i 1849 blev afskaffet, og der blev udstykket nye tusindvis af selvejende bøndergårde fra herregårdene, skete der også en demokratisering af jagten. Førhen var det stort set kun kongen og adelen, der havde ret til at gå på jagt, men nu kunne alle med egen jord gå på jagt - og da der i slutningen af 1800-tallet næsten ikke var nogen lovgivning, der regulerede jagten, var der et ekstremt hårdt jagttryk. Da rådyret alle dage har været et populært byttedyr blandt jægerne, blev rådyrbestanden skudt helt i bund. Men siden da er rådyret stille og roligt blevet stadig mere almindeligt. Det skyldes bl.a., at nutidens jægere har en helt anden forståelse af naturen, end man havde for 100 år siden. - Dengang ville en jæger typisk gribe ud efter bøssen, så snart han så et rådyr, men i dag ved jægerne, at det er meget bedre at lade rådyrene få fred til at bygge en bestand op, så man efterfølgende kan høste et stort årligt overskud, forklarer Niels Kanstrup. Men det er ikke kun, fordi nutidens jægere har en dybere naturforståelse, at antallet af rådyr er steget så eksplosivt i de senere år. Flere vintergrønne marker og et mildere klima har samtidig gjort det danske kulturlandskab til et overdådigt spisekammer for rådyr. - Da jeg var ung i 1970'erne, var det stadig ret sjældent, at man så rådyr i naturen, men sådan er det bestemt ikke længere, siger Niels Kanstrup. Der er i dag omkring 400.000 rådyr i den danske natur. Rådyrene er i dag nærmest overalt i det danske landskab. I skovene, i sommerhuskvarterer og i det dyrkede land, hvis blot der er nogle læhegn, der kan give dem ly i dagtimerne. Hvert år bliver der herhjemme nedlagt over 100.000 stykker råvildt. - Mange steder er bestanden så tæt, at man kan se, at rådyrene svækkes af forskellige sygdomme, som typisk skyldes, at dyrene står for tæt. Her kan man med god samvittighed have en ret hård afskydning, men der er stadig steder i landet, hvor der er plads til flere rådyr, såfremt man som jæger går mere nænsomt til værks med jagten, forklarer Niels Kanstrup.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...