Buksetyv ledte til amfetamin-fangst

Stjal 22 par cowboybukser ved butik i Østergade i Hjørring - kammerat havde stoffer i lommen.

Det var ikke en trussetyv, men en buksetyv, der torsdag over middag slog til ved Jack & Jones i Østergade i Hjørring. En ung mand stjal en ordentlig stak cowboybukser fra butikkens udstilling, og kort efter fik politiet et tip om, hvem buksetyven kunne være. Ordensmagten rykkede derfor straks ud til en adresse i Hjørring med en 33-årig beboer. Det viste sig, at han havde 22 nye par cowboybukser i skabet, så han blev sigtet for tyveri, og der venter ham nu en tur i retten. Den 33-årige havde besøg af en 19-årig mand, da politiet var på besøg, så han blev også lige tjekket - og med god grund: Den 19-årige havde nemlig 15 gram amfetamin i lommen, så han er nu blevet sigtet for at være i besiddelse af stoffer med videresalg for øje.

Breaking
Statsministeriet indkalder til pressemøde mandag aften
Luk