Fjerritslev

Bulbjerg er et særligt kapitel i den geologiske udvikling

Området mellem Bulbjerg og Tranum viser, hvordan landskabet så ud for 10.000 år siden

Bulbjerg ændrer sig som den eneste af de gamle kalkknolde i landskabet konstant, fordi den vaskes ned af havets bølger. Arkivfoto.

Bulbjerg ændrer sig som den eneste af de gamle kalkknolde i landskabet konstant, fordi den vaskes ned af havets bølger. Arkivfoto.

BULBJERG:Ingen steder i Danmark ser man så tydeligt den geologiske udvikling, der er sket efter den seneste istid, som i Han Herreds kystlandskab. Det er grunden til, at området mellem Bulbjerg og Tranum nu er kommet med på en liste over enestående geologiske lokaliteter af international videnskabelig værdi, GeoSites. Her mellem Thy og Vendsyssel kan man nemlig stadig fornemme, hvordan landskabet for 10.000 år siden bestod af større og mindre øer, der er blevet forbundet ved en landhævning, da isen trak sig tilbage. Vinden skabte bueform Da vestenvinden tog fat i sandet på den hævede havbund, blev de største parabelklitter i Danmark dannet, Nørremiler og Søndermiler, og kystlinjen fik sin karakteristiske bueform mellem de fremspringende punkter på grund af havets aflejringer af sand. Og øerne, som hovedsageligt består af kalk, blev også dækket af et sandlag, men årtusinders regn har skåret dybe kløfter i de stejle skrænter, så vi har fået seværdigheder som Svinklovene og Fosdalen. Lien er nordsiden af den største ø i stenalderhavet, Fjerritslev-øen, og skrænten er med sine op til 80 meter den højeste indlands-kystskrænt i landet. Den markante skrænt med den brede bræmme af hævet havbund foran er også medvirkende til udpegningen som et internationalt geologisk område. Bulbjergs historie Et særligt kapitel er Bulbjerg, der som den eneste af de gamle kalkknolde i landskabet konstant ændrer sig, fordi den vaskes ned af havets bølger. Og sådan en levende klint er geologer helt vilde med at studere. Den slags åbne profiler fortæller nemlig geologisk historie. mariann.stenholm@nordjyske.dk