Floorball

Bulldogs bed fra sig mod Hot Shots

Brønderslev tabte sine kampe mod Bulldogs fra Frederikshavn

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Man­ge gan­ge måt­te Hot Shots-spil­le­re give op over for Fre­de­riks­havn Bull­dogs. Foto: Hans Ravn

BRØNDERSLEV:Det var ikke dagen, hvor Brønderslev Hot Shots skulle få bugt med ”Bulldoggen” fra Frederikshavn. Pointhøsten til Brønderslev-holdende stod ikke mål med det forventede i ugens tre kampe i Brønderslev Hallen mod Bulldogs fra Frederikshavn. På forhånd var forventningerne, at 2. divisions holdet skulle kunne hente to point mod Frederikshavn og alt tydede også på at dette ville komme til at holde stik, idet holdet fra Brønderslev Hot Shots førte med 6-3 ved starten på tredje periode, og alligevel måtte acceptere, at da slutfløjtet lød, var kampens resultat 6-7. Frederikshavner-holdet fik fuldstændigt vendt kampen i tredje periode. Målscorer for Brønderslev: Steffen Jensen tre mål, Morten Bager, Torben Jensen og Morten Sørensen hver ét mål. I Umbro Liga Vest mødtes nummer et, Bulldogs, og nummer tre, Brønderslev Hot Shots. Kampen startede med et overtal af boldbesiddelse og skud på mål af Brønderslev-holdet, men ind i målet ville bolden ikke og førsteperiode endte 0-0. I anden periode kom Brønderslev foran med 1-0 til stor jubel fra Brønderslev tilskuerne, men det lykkedes for Bulldogs først at udligne til 1-1 og lidt senere at bringe sig i spidsen med 1-2. Brønderslev-holdet fik udlignet til 2-2, 10 minutter inde i tredje periode, og herefter bølgede spillet frem og tilbage med store chancer til begge hold før det lykkedes Bulldogs, at bringe sig foran med 2-3. I den afsluttende fase skete der det, der ofte sker, at det ene hold presser på for at udligne, og det andet hold udnytter en af de chancer der derved opstår til at bringe sig yderligere foran med 2-4. Med tre minutter tilbage lagde Brønderslev et stort pres på Frederikshavn, men bolden ville ikke ind. - Kampen bød på store præsentationer af de to målmænd, Morten Andersen, Brønderslev Hot Shots og Anders Kjær i Bulldogs-målet, og herudover bød kampen på debut og scoring af både Thomas Jørgensen og svenske Jonathan Kronstrand der i de korte perioder han var inde, fik vist at han, når han kommer i kampform, vil han med sit overblik kunne få stor betydning for Brønderslev, siger formand Jeppe Bisgaard. Målscorer for Brønderslev var Thomas Jørgensen og Jonathan Kronstrand.