Bulldogs’ historiefortæller

Kim Haagensen - gennem flere sæsoner Danmarks bedste floorballer.

Kim Haagensen - gennem flere sæsoner Danmarks bedste floorballer.

{ FREDERIKSHAVN: Per Schmidt, der var med til at stifte Bulldogs, har skrevet klubben historie, der kan læses på hjemmesiden www.buldogsfc.dk. Desuden har Per Schmidt, som i mange sæsoner vogtede målet for Bulldogs, samlet avisudklip i tre tykke scrapbøger. Her er mange sjove historier, ikke mindst om ”Danmarks bedste floorballspiller”, Kim Haagensen, der også spillede på FfI’s førstehold i fodbold. Under overskriften ”Huggerens helt store dag” fortælles om dengang Kim Haagensen en søndag eftermiddag først scorede 11 mål for Bulldogs, der vandt 20-0 over Århus FC, for dernæst at spurte til Stadion, hvor han blev matchvinder og dobbelt målscorer for FfI’s Danmarksseriehold i fodbold. FfI vandt 3-2 over Thisted og ”Huggeren” scorede FfI’s sidste to mål.