Bulldogs i baghjulet

SUNDS-BULLDOGS5-6 FLOORBALL, LIGA VEST, MÆND SUNDS: Frederikshavn Bulldogs puster fortsat rækkens nummer to, Brønderslev Hot Shots, i nakkehårene takket være den knebne sejr over Sunds Seahawks. Bysbørnene fra Frederikshavn, Outlaws, er suverænt nummer ét, men rivalerne fra Bulldogs håber og tror på bid i afslutningerne på lørdag hjemme mod rækkens prügelknabe, AaB Floorball. - Hot Shots skal samme dag møde Outlaws på udebane, og vi er kun ét point efter Hot Shots, hvis vi kan besejre AaB, siger Helge Overgaard, holdleder for Frederikshavn Bulldogs. Bulldogs havde megen spil i gårsdagens opgør mod Sunds, men holdet savner den langtidsskadede keeper, Anders Kjær, der er færdig sæsonen ud på grund af en alvorlig knæskade. En ung keeper gør det dog udmærket som vikar.jeri Kampfakta: Periodecifre: 3-3, 2-3, 0-0. Mål for Frederikshavn Bulldogs: Lars Jespersen 2, Henrik Jensen 1, Michael Jensen 1, Brian Nielsen 1, Christian Sundell 1.