Bulldogs-kvinder i kvalifikation til årets europa cup-finaler i floorball

{ FREDERIKSHAVN: De danske mestre i floorball for kvinder fra Frederikshavn Bulldogs kan se frem til at have fordel af hjemmebane, når der afvikles kvalifikation til årets europacupfinaler i perioden 31. august til 3. september i Arena Nord. 11 herrehold og seks kvindehold skal dyste om adgang til finalerne. Kvinderne fra Bulldogs skal møde: Szolnok Cannibals (Ungarn), Aligator UKS (Polen), Nizhny Novgorod (Rusland), Ladies Together (Holland) og SK Saku Fortune (Estland). I kvinderækken skal holdene mødes indbyrdes en gang, og de to bedst placerede hold går til finalestævnet. Der bliver også deltagelse af fire danske dommerpar, og her har Dommerudvalget udtaget følgende par: Brian Toftelund og Erik Bilde, Carsten Crone og Henrik Eddy, Claus Gormsen og Michael Andersen samt Jack Vest og Andreas Toft Sørensen.jop