Bulldogs tættere på europæisk finalespil

Christine Idskou fra Bulldogs, th., forsøger at få styr på bolden. foto: pETER BROEN
Estland 1. september 2006 06:00

@Resul.l:Frh. Bulldogs-saku fortuna6-5 @Resul.ll:floorball, ec-kval. kvinder Af Jens Ole Pedersen jens.ole.pedersen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:FREDERIKSHAVN: De danske mestre fra Frederikshavn Bulldogs hev en smal men yderst fortjent sejr hjem i den første af fem kvalifikationskampe til Europa Cup-finalespillet, der afvikles i den svenske by Varberg til januar. Kampen mod de estiske mestre blev vanskeligere og mere jævnbyrdig end beregnet, og efter at Saku Fortuna havde reduceret til 5-6 midtvejs i tredje periode, kom der for alvor spænding ind i kampen. Bulldogs indledte meget nervøst, og esterne kunne bringe sig i front efter syv minutters spil. Frederikshavnerne var dog hele tiden i teten, og det var kun et spørgsmål om, hvornår udligningen kom. Det gjorde den ved Henriette Strandby inden første periodes udløb, og i anden periode blev tingene for alvor sat på plads. Med blandt andet et par flotte scoringer af Gitte Svendsen bragte Bulldogs sig i front med 6-2, inden esterne fik reduceret inden tredje periode. Det lignede dog en forholdsvis let affære, indtil esterne fik scoret yderligere to gange, men Bulldogs red stormen af og sikrede sig en fortjent premieresejr. I alt deltager 11 herrehold og 6 damehold i EC-kvalifikationen i Frederikshavn, og hos mændene deltager de danske mestre fra FC Vestegnen. I aftes efter redaktionens deadline spillede Bulldogs-kvinderne deres anden kvalifikationskamp mod Szolnok Cannibals fra Ungarn, og de fortsætter med kampe fredag, lørdag og søndag. Både hos mænd og kvinder går de to bedste klubber videre til EC-finalespillet. [ Kampfakta: Perioder: 1-1, 5-2, 0-2 Mål: 0-1 Kristi Rickberg, 1-1 Henriette Strandby, 2-1 Britt Saaby, 3-1 Christine Idskou, 3-2 Heidi Williams, 4-2 Gitte Svendsen, 5-2 Gitte Svendsen, 6-2 Christine Idskou, 6-3 Annika Raun, 6-4 Tarja Kallicmaki, 6-5 Tarja Kallicmaki.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...