Lokalpolitik

Bulldozer på job

Flertal parat til at rive ældre baghus ned - mod ny lokalplan

Hvem vil bo i et baghus klemt inde bag høje huse, spørger Jess Laursen (V)? Foto: Lars Pauli

Hvem vil bo i et baghus klemt inde bag høje huse, spørger Jess Laursen (V)? Foto: Lars Pauli

Det 113 år gamle baghus i Adelgade 25 kan nu skimte grabben fra en bulldozer. Et politisk flertal erklærer sig parat til at rive huset ned. Men før Sparekassen Hobro får lov til at fjerne baghuset og etablere nyt gårdmiljø i den gamle købmandsgård, skal byrådet ha' forelagt en detaljeret plan. Udvalget for teknik og miljø kræver en helt ny lokalplan for matriklen, før man tillader nedrivning. Det sker i respekt for den gældende lokalplan fra 2007, der udtrykkeligt taler om at bevare baghuset. - Vi ønsker med andre ord Sparekassen Hobros hensigter med gårdmiljøet udførligt visualiseret med farvelag, tage, facader og belægning, så naboer genboer og andre med interesse for projektet får en reel mulighed for at se, hvad det er man vil lave, siger Preben Christensen (S), der er formand for udvalget for teknik og miljø. Kun Melanie Simick (SF) siger i udvalget på forhånd nej til at rokke ved lokalplanen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, onsdag