Miljø

Bundfældningstanke i spil på Fjordens Dag

Kloakmester Verner Kristiansen, Snæbum, fik overrakt Mariagerfjord Kommunes Miljøpris i Stinesminde

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Billedkunstner Kiss Jønssons (t.v.) grønne farver fristede blandt andre Gurli Kristensen fra Norup (i midten) til at gå til lærredet. Foto. Foto: Claus Søndberg

Hvem tænker dog på tømningsordninger for bundfældningstanke på landet sådan en solfyldt septembersøndag, hvor vinden blæser frisk over Stinesmindes fjordvande. Det gør såmænd kloakmester Verner H. Kristiansen fra Snæbum, Og det i en grad, så kommunens politiske valgte miljø-førstemand, Preben Christensen (S), i forbindelse med Fjordens Dag kunne overrække kloakmesteren den første udgave af Mariagerfjords Miljøpris på 5000 kroner. Men de røde pølser og de kolde fadøl gik ikke med uforrettet sag blandt de bænkede besøgende i det pittoreske fiskerlejemiljø i Stinesminde, hvor prisen blev overrakt. Andre slog til og nød muligheden for en gratis fjordsejlads med Svanen eller en rundtur blandt de fem havne i dobbeltdækkerbus. Og så var der de 65-70 sanglyste, som satte sig til rette i sognepræst Paul Arnbaks have med udsigt til både skov og fjord, og hvor kaffe og hjemmebag ventede som belønning for at synge med på De Himmerlandske Lille Vang og andre gode danske sange. - Vidste I, at den sang har søsat sig i det himmerlandske, hvor den sejler sine egne veje rundt om fjorden for at blive sunget, spurgte pastoren?