Hjørring

Bundopgør skal vindes

FARSØ:I aften spiller Farsø/Ullits IK på udebane mod Hjørring AIK Frem i en udsat kamp. Her er tale om et bundopgør, hvor hjemmeholdet er sidst med blot ni point, mens FUIK med en tredje sejr på stribe kan komme fri af nedrykningspladserne for første gang i lang tid. - Vi tager en kamp ad gangen, men det er klart, at kampen imod Hjørring AIK Frem gerne skal give tre point. Selv om vi har indledt efteråret godt med to sejre, skal vi stadig arbejde hårdt i hver enkelt kamp for at få point, siger træner Calle Facius inden udebaneopgøret.