Bundventilen driller

6. april 2003 08:00

?Jeg skal have skiftet bundventilen i vores håndvask, men når jeg drejer på ventilhuset med en rørtang, drejer overparten oppe i vasken med rundt. Har I en fidus til, hvordan eller med hvad jeg kan holde kontra, så jeg kan få den skilt ad. Jan Madsen !Hej Jan - det er en drilsk sag, du har gang i. Men jeg har da et råd eller to - afhængigt af, hvilken type bundventil, der er tale om. Hvis det er en af dem med en lille rist, så der kun er nogle små huller at få fat i, så ville jeg forsøge at stikke et par skruetrækkere ned i hullerne - hold dem lodret og samlet i toppen med én hånd, og stik så en flad mejsel ind imellem skruetrækkernes "ben" med den anden. På den måde kan du holde igen, medens konen kravler ind under vasken og drejer med rørtangen. Hvis afløbet ikke har en rist, men bare en pind på tværs lidt længere ned, kan du stikke et par mejsler ned og så holde dem fast med en stor tang eller en svensknøgle.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...