Ishockey

Bura er vendt hjem til Malmø

Robert Burakovsky - her i AaB-dress - har forladt Herlev for at spille i Malmø. 
foto: Torben Hansen

Robert Burakovsky - her i AaB-dress - har forladt Herlev for at spille i Malmø. foto: Torben Hansen

MALMÖ:Den tidligere AaB bomber, Robert Burakovsky er færdig hos Oddset Ligaens bundhold, Herlev. Den 40-årige svensker fortsætter i stedet karrieren i 1. divisionsklubben Pantern i Malmø. - Det har taget utroligt hårdt på mig, at vi har spillet så mange kampe uden at vinde, og i dag (torsdag, red.) valgte jeg så at opsige min kontrakt med Herlev, siger Robert Burakovsky til Hockeymania. Burakovsky har præget topscorerlisten i de foregående sæsoner hos AaB, og i denne sæson var han mest scorende mand hos Herlev med 28 point i 26 kampe. Men målene kunne ikke fjerne Burakovskys frustrationer. Efter en episode, hvor svenskeren mistede en puck og opgivende slog ud med armene, valgte træner Johan Marklund at sætte ham af til kampen i Aalborg i tirsdags, og kampen mod White Hawks i søndags blev således afskeden med dansk ishockey - i hvert fald i denne omgang. /ritzau/søp