Stofmisbrug

Bureaukrati kostede 350.000 kr.

Amtet forsinkede iværksættere i fem måneder - banken reddede 17 arbejdspladser

HARKEN:- Nordjyllands Amt er ikke iværksættervenligt for fem øre, og jeg vil ikke anbefale nogen at starte noget i Nordjylland - ikke med de sagsbehandlere, der sidder på amtsgården og forsinker tingene helt urimeligt. Så kontant udtrykker Henning Østergaard og Hanne Frederiksen sig om amtet i forbindelse med godkendelsen af behandlingscentret Nordgården i Harken. Langsommelig sagsbehandling og en ufremkommelig bureaukratisk jungle har kostet parret 350.000 kr., en stribe anmodninger om forhøjelser af kassekreditten i deres bank, forsinket ansættelse af 17 medarbejdere - og medført grundige overvejelser om, hvorvidt det overhovedet var umagen værd at være iværksætter i Nordjylland. I dag har parret omsider fået godkendelsen af amtet - Nordgården må have op til 26 narkomaner i behandling, og stedet er i fuld gang med at blive renoveret. En lykkelig afslutning, måske, men Henning Østergaard og Hanne Frederiksen går samtidig rundt med en flov smag i munden over Nordjyllands Amt og har derfor valgt at fortælle historien om en sagsbehandling, de finder både urimelig og inkompetent. God begyndelse I korthed handler sagen om, at Henning Østergaard indtil foråret 2004 var leder af behandlingscentret Mid-gården i Esbjerg. Centret afvænner narkomaner og Henning Østergaard var rigtig glad for sit arbejde ... men så mødte han Hanne Frederiksen, som han blev endnu mere glad for. Problemet var, at Hanne bor i Hjørring, hvorfor Henning Østergaard resolut sagde sit arbejde op og flyttede efter kærligheden - med den klare hensigt at etablere et lignende behandlingscenter i Nordjylland sammen med sin nye kærlighed. I maj 2004 kontaktede parret Nordjyllands Amt for at oplyse, at de havde et center undervejs, hvorefter de fik tilsendt informationsmateriale med bl.a. ansøgningsprocedurer. Centret skulle placeres i Harken, hvor behandlingscenret Gunderuplund tidligere på året var gået konkurs. Parret vidste, hvem der ville byde på, og sikkert også købe, bygningerne, og de havde på forhånd en aftale om, at de skulle leje sig ind med behandlingscentret Nordgården. Lidet anede de, at det samtidig var begyndelsen på et mange måneder langt mareridt, hvor både økonomi og psyke skulle komme under kraftigt pres. I første omgang lød beskeden fra amtet nemlig, at sagsbehandlingen ville vare to til tre måneder og på den baggrund fik de formuleret en virksomhedsplan, som blev sendt i begyndelsen af september sammen med den endelige ansøgning. Og da bygningerne blev solgt på tvangsauktion som forventet, indgik parret en aftale med ejeren, hvilket betød, at parret fra oktober sad med en månedlig udgift på omkring 70.000 kr. - i forventningen om, at Nordgården meget hurtigt kunne komme igang. Det trækker op Det første problem opstod, da amtets Godkendelses- og Tilsynsafdeling pludselig meddelte, at godkendelsen tidligst kunne komme i januar 2005 - og at man i øvrigt aldrig havde nævnt en kortere periode. - Selv om vi syntes, det var lang tid, accepterede vi - der var ikke andet at gøre, siger Henning Østergaard. Men det skulle blive værre. For nu begyndte to sagsbehandlere i Godkendelses- og Tilsynsafdelingen for alvor at bore i tingene - som de skal jævnfør lovgivningen på området. Henning Østergaard og Hanne Frederiksen fik kulegravet deres personlige forhold, ligesom de mennesker, som parret havde tænkt sig at ansætte, skulle godkendes en for en. Desuden skulle virksomhedsplanen gennemgås i detaljer, budgettet kulegraves og bygningen værdisættes af en ejendomsmægler. - Selv om de gik alt for tæt på nogle af de mennesker, vi ville ansætte, var hele proceduren sådan set i orden - problemet var bare, at sagsbehandlerne tog en ting af gangen og først begyndte at overveje næste skridt, når det forrige forlængst var taget, siger Henning Østergaard. Månederne går ... og går Og på den måde blev det hurtigt januar 2005 uden en godkendelse - mens parret troligt betalte huslejen, fik forhøjet kassekreditten i banken og forsøgte at holde de vordende ansatte hen. Sagsbehandlerne blev ofte rykket - både for svar på, hvorfor det dog skulle tage så lang tid og for en slutdato. - Svaret var hver gang, at en godkendelse tager den tid, den tager - og at det bare var sådan. Vi fik ingen forklaring på hvorfor, og det var ikke fordi, der var problemer med vores virksomhedsplan eller budget. Der skete ganske enkelt bare ikke noget - de var helt ligeglade, siger Henning Østergaard. Og endelig ville sagsbehandlerne ikke sætte gang i mere end en ting af gangen, hvilket forsinkede processen mange måneder - Henning Østergaard kom til den overbevisning, at sagsbehandlerne simpelthen ikke magtede at have mere end en bold i luften af gangen. - Hvis de havde været i det private erhvervsliv, havde ledelsen ikke accepteret, at nogen arbejdede på den måde, siger han. Endelig godkendt I den seks måneder og 20 dage lange periode, fra ansøgningen blev sendt og til godkendelsen endelig kom onsdag før påske, ventede parret hver dag anspændt på posten i forventningen om, at det jo kunne være, at det var i dag, godkendelsen kom. - Vi har på skift være psykisk nede over forløbet, for amtet havde på intet tidspunkt noget at udsætte på vores ansøgning, siger parret, som i dag glæder sig til at komme igang. Også selv om økonomien ikke er som de havde ønsket sig. - Men vi vil det her - det er simpelthen vores liv, og nu skal vi nok få det til at køre - selv om vi altså ikke har følt nogen opbakning til initiativet fra Nordjyllands Amt, siger Henning Østergaard.