Naturkatastrofer

Burke på halv motorkraft

"Blues fra bliktagene" KRIMI James Lee Burke: "Blues fra bliktagene"

Forside af bogen

Forside af bogen

Umiddelbart lyder det her som en rigtig god ide. At kombinere orkanen Katrinas hærgen i New Orleans i 2005 med en skildring af, hvorledes oversvømmelsen og ødelæggelsen giver kriminelle helt nye aktivitetsmuligheder samtidig med, at hjælpeløse og fattige mennesker kæmper for at overleve i byen, og de velbjærgede, som har noget at forsvare, tager våben i egen hånd, skyder først og stiller spørgsmål bagefter. Kriminalbetjent og tørlagt alkoholiker Dave Robicheaux bliver lånt ud fra sit sædvanlige distrikt for at hjælpe med at skaffe ro og orden i den oversvømmede by. Her har en lille bande, ledet af brødrene Eddy og Bertrand Melancon, travlt med sejle rundt i en 75 HK stærk motorbåd og rippe de riges villaer for værdier. Helt tilfældigt kommer de til at bryde ind i Sidney Kovicks villa og finder bag panelerne masser af dollar, kokain og diamanter. Hvad de ikke ved er, at manden, som de berøver, er en af Orleans grimme drenge, og Kovicks blomsterforretning er blot skjul for omfattende organiseret kriminalitet. Da banden vender tilbage for at se, om der ikke er mere af værdi, bliver de beskudt med riffel. En dør, en anden bliver hårdt såret og snart går den vilde jagt. Kovick vil have hævn og sine penge, Robicheaux vil finde både brødrene og dem, som skød. Burke ryster som sædvanlig en hidsig cocktail af vold, white trash, voldtægt og racisme blandet op med både følsomme, men også detaljerede naturbeskrivelser. Bogen er tydeligvis skrevet på en voldsom portion velment indignation, efter at Burke havde oplevet landets præsident George Bush svæve over de oversvømmede områder i sit topsikrede privatfly. Men så i øvrigt ikke foretage sig ret meget. Udover at udtrykke sin ordrige sympati med de nødstedte. Og Burke kan jo skrive bukserne af de fleste i den der specielle hårdthuggende og samtidig frodige stil, som har lånt flittigt fra navne som Hemingway og Faulkner. Men plottet er ualmindeligt tyndt, og rent kompositionsmæssigt er handlingen igen og igen ved at gå i stå. Derfor forfalder forfatteren også til mange af de velkendte manøvrer og beskrivelser, vi kender så godt fra hans tidligere bøger om Robicheaux. Beskrivelsen af den fattige undertrykte sorte befolkning, det stille familieliv med adoptivdatteren Alafair, og Daves egen kamp for at holde sig fra flasken samt hans nærmest kristne tro på det gode og det onde i mennesket. Selv om Dave og forfatteren dog også har øje for den sociale arv, og hvordan tidligt skadede børn hurtigt finder vej til kriminalitet. Men historien kommer aldrig til at hænge tæt og logisk sammen, og selv de hvidglødende, rasende voldelige opgør, som Robicheaux normalt kaster sig ud i, er skåret ned til et minimum. Så det her er mere en krimi for fortsættere - altså fans af Burkes serie om Robicheaux. Men den kan slet ikke måle sig med hans første bind i serien - læs eller genlæs i stedet "Neonregn" eller "Delta Blues". Eller prøv i stedet "Jesus på dybt vand", hvor dommedagsprofeti og skarp social kritik forenes i et flammesværd. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk James Lee Burke: "Blues fra Bliktagene" 411 s., 229 kr. i januar, herefter 268 kr. Hovedland.