Bus kører ind i hus ved Skanderborg

En buschauffør kom som den eneste til skade, da han kørte ind i et hus. Huset er truet af sammenstyrtning.

En buschauffør kom alvorligt til skade, da han kørte ind i et hus på Horsensvej i Tebstrup syd for Skanderborg.

I bussen var et par passagerer, som dog ikke kom noget til ved ulykken. Heller ingen personer i huset er kommet til skade.

- Men det ser alvorligt ud med huset, der truer med at styrte sammen, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

- Jeg ved ikke, om man vil afstive det eller rive det ned, fortsætter han.

Han kan kort før klokken 19.30 ikke fortælle nærmere om, hvordan ulykken er sket.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.