Frederikshavn

Bus ødelagt af brand

Chauffør var netop kommet hjem til Frederikshavn fra sin rute da bus brød i brand

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Kurt Bering

FREDERIKSHAVN:Det var en smule held i uheld, da en bus fra Hjørring Citybus netop var vendt hjem til firmaets garageanlæg på Suderbovej i Frederikshavn.

Chaufføren kørte nemlig med en tom bus og havde netop haft den i garageanlæggets vaskehal, da han opdagede, at der kom røg op i bagenden af bussen.

- Røgen kom fra motorrummet og spredte sig op i bussen. Men chaufføren sørgede for at komme ud og alarmerede så os, fortæller indsatsleder René Bech, Beredskabscenter Frederikshavn.

Syv brandmænd, en sprøjte og en tankbil rykkede på alarmen, der lød klokken 17.21 sent torsdag eftermiddag.

Knap en times tid efter var branden slukket, men bussen bliver næppe til bus igen det første stykke tid.

- Motorrummet er udbrændt, og der er vandskader i det meste af bussen, lyder det fra indsatslederen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.