Skærum

Bus påkørte knallert

FREDERIKSHAVN:Omkring kl. 16 mandag kørte en skolebus ind i en 43-årig kvindelig knallertkører. Ulykken skete i et bakket terræn på Lendumvej nær Skærum ved Frederikshavn, oplyser vagtchefen for Nordjyllands Politi. Knallerten og kører blev efter påkørslen kastet næsten 30 meter hen ad vejen og ned i grøften. Køreren blev efterfølgende kørt på Hjørring Sygehus, men hun er formentlig ikke kommet alvorligt til skade.