Buschauffør røvet med pistol

Ekspresbussen fra Thisted til København fik et væbnet stop i Ans syd for Viborg.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ekspresbussen fra Thisted til København fik et væbnet stop i Ans syd for Viborg. Arkivfoto

Omkring klokken 22 søndag aften blev chaufføren på ekspresbussen mellem Thisted og København frarøvet omkring 1000 kroner i kontanter. En yngre mand stod ved stoppestedet i Ans og da chaufføren ville finde noget bagage frem til en af de rejsende, trak den unge mand en pistol og fik udleveret de kontanter, som chaufføren havde og røveren forsvandt bagefter mod Viborg i en mørk VW Golf. Chaufføren og passagererne i bussen gav et signalemet på røveren som 18 til 20 år, iklædt en hvid hættetrøje med et mønster på ryggen. Røveren snakkede danks med udenlandsk accent og røveriet skete inde i Ans by, hvor rute 888 har et stoppested. Chaufføren, der er fra Thisted, var rystet, men valgte alligevel at sætte sig bag rattet igen mandag. Røveren havde stået en tid i Ans og røget en del cigaretter, så derfor er der samlet en del mulige DNA-spor sammen. Kriminalassistent Ejvind Svejstrup fra Silkeborg Politi, som efterforsker røveriet, fortæller, at der går nogle uger, inden der er fundet en eventuel match med en eksisterende profil.