Hobro

Buschauffør styrer egen butik

Maj Sabroe har overtaget "Børnemoden" i Adelgade

Maj Sabroe har overtaget forretningen Børnemoden. Foto: Niels Marius Andersen

Maj Sabroe har overtaget forretningen Børnemoden. Foto: Niels Marius Andersen

Fremover bliver det ikke kun bybussen i Hobro, Maj Sabroe styrer. Den 36-årige chauffør med adresse på Skovvej i Hobro har også sat sig selv til at styre forretningen Børnemoden på Adelgade 45 i Hobro. Hun har for bare en krone købt forretning og inventar af den tidligere ejer Rene Nielsen, og når hun ikke kører bybus vil man kunne finde hende bag disken i forretningen på strøget. Det vil sige hver dag minus onsdag samt mandag formiddag. Maj Sabroe er født og opvokset på Sjælland. Hun har tidligere arbejdet som butiksassistent hos en købmand og i Netto. Hun har ikke tidligere solgt børnetøj, men med to drenge på 7 og 12 år ved hun godt, hvad der rører sig på markedet. - Men jeg kender også til en stram økonomi. Derfor vil man i min forretning ikke kunne finde tøj, der koster mere end 300 kr. pr. del, siger Maj Sabroe.