Kristendom

Bush ikke nyreligiøs

En håbefuld kvindelig talsmand for partiet Socialistisk Folkeparti udtalte forleden morgen i radioen, at det er nyreligiøse kræfter, der er på spil i George W. Bush' Amerika.

Den vurdering må naturligvis stå for SF'erens egen regning; det bliver udtalelsen ikke rigtig af. Er det George Bush' personlige kristelige observans, der hentydes til, så har den ikke det mindste med nyreligiøsitet at gøre. Ifølge Lademanns og mit leksikon er nyreligiøsitet en samlet betegnelse for de nye religiøst prægede bevægelser, som er blomstret op i Vesten siden 1960'erne. Men både George W. Bush junior og hans far af samme navn er derimod tilsluttet et kirkesamfund, som ligger ude på den kirkelige højrefløj. Når man taler om det kirkelige spektrum, ligger det kirkesamfund, som præsident Bush er tilknyttet, helt ude på den kirkelige højrefløj, hvor bibelfundamentalister har hjemme. Det er i stor udstrækning sådanne fundamentalistiske kristne, der er bosiddende i det såkaldte "Bible Belt" i USA's sydstater, og det er sådanne "Bible-Belt"-kristne, der er sikre Bush-støtter. Skal begrebet nyreligiøsitet overhovedet placeres i det kirkelige spektrum, må man lede så langt ude på venstrefløjen, som det er muligt at komme. At den amerikanske genvalgte præsident gang på gang har fremhævet, at han er "a reborn Christian", altså kristeligt set en genfødt kristen, en virkelig troende kristen, som har gennemlevet en personlig omvendelse fra et erkendt tidligere syndigt liv og frem til et personligt kristenliv, har naturligvis intet med nyreligiøsitet at gøre. Lige fra kristendommens begyndelse har mennesker omvendt sig og er kommet til tro på Jesus Kristus. At komme til tro på Jesus Kristus er altså ikke noget nyt; det er så gammelt som kristendommen.