Japan

Bush indleder rundrejse

} TOKUO: USA's præsident, George W. Bush, ankom i går til Japans hovedstad, Tokyo, hvor han indleder en seks dages rundrejse til asiatiske lande. Bush mødtes straks efter ankomsten med den japanske premierminister, Junichiro Koizumi, som ventes at tilbyde at sende japanske soldater til Irak for at hjælpe de amerikanske besættelsesstyrker. Koizumi har allerede lovet at yde cirka 10 milliarder kroner til genopbygningen af Irak og til at stabilisere situationen i det krigshærgede land. Målet med Bushs rejse er at få mere hjælp til USA's kamp mod international terrorisme og få flere lande til at bidrage til genopbygningen af Irak. Krisen om Nordkoreas atomprogrammer, økonomisk samarbejde og valutakurser står også på Bushs dagsorden. Besøget i Japan er omgærdet af store sikkerhedsforanstaltninger. 9000 betjente og sikkerhedsfolk er udkommanderet til at passe på den amerikanske præsident og hans følge i de cirka 24 timer, han opholder sig i landet. /ritzau/AFP