Business Class med stjerne

Mercedes R 500 er den ultimative rejsevogn - som kun de færreste har råd til

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er langt op til forsædet, når man sidder på det bagerste. Men man sidder godt og der er rigelig med benplads, sæderne er gode og der er masser af lys og luft.

Det eneste der mangler er en stewardesse, der serverer kolde drinks;, lød det anerkendende fra min kone, da vi rullede sydover i den monumentale Mercedes med modelnavnet R- klasse. Og det havde hun sådan set ret i. Hver af de seks personer i bilen havde et stort, komfortabelt sæde at sidde i, god benplads, fine aflægningsmuligheder og naturligvis kopholdere nok til at tilfredsstille en amerikaner med hang til at transportere både kaffe og cola. Bilen er en ganske ny biltype, som især i USA har et stort marked. Udstyret med permanent firehjulstræk som man finder det på Mercedes M-klassen, med seks pladser som i en traditionel MPV og med et udseende som en langstrakt stationcar er bilen noget helt særligt. Og der var da også en del nysgerrige og ikke mindst misundelige blikke fra mange af de mennesker, vi passerede på ruten. De stirrede på bilen som er næsten fem meter lang og højere end en almindelig bil uden, at man dog sidder som i en af de store firehjulstrækkere. Ingen bagageplads Selv om bilen er stor, er længden dog ikke brugt på bagageplads. Med alle seks sæder i brug, kan man til nød fragte en toilettaske og en lille taske med bøger og vi var nødt til at spænde en tagboks på taget for at have de nødvendige kufferter. Men alt er faktisk tilgivet, når man sidder på tredje sæderække, der hvor bagagen ellers skulle være. For modsat andre biler med seks siddepladser, er det behageligt at opholde sig der. Sæderne er store og der kommer så meget lys ind af bag- og sideruder, at man ikke bliver ramt af klaustrofobi. Bedst bag rattet Mens en traditionel MPV som den amerikanske Chrysler Voyager eller koreanske Kia Carnival har skydedøre, der letter indstigningen, er det er ikke helt enkelt at komme ind på bagsædet i Mercedes’en. Sædet på 2. række skal klappes op og man kanter sig ind. Men sidder man der først, ja så sidder man godt. 2. sæderækker er endnu mere lækker og med hver sin stol og en stor midterkonsol og eget klimaanlæg er det absolut ikke nogen skam at blive henvist hertil. Allerbedst er det naturligvis at sidde foran og helst bag rattet. Vores testbil var på de to forreste sæderækker udstyret med de såkaldte executive chairs, hvilket svarer til et flysæde på første klasse i et transatlantisk fly. Der er god plads til seks personer, men da alle sæder i bilen er fremstillet som enkeltsæder er der mange muligheder for at indrette sig, hvis ikke alle sæder er i brug. Har man brug for et helt plant lastrum kan alle sæder lægges ned med et par enkle manøvrer og pludselig kan man skubbe en genstand på næsten to meter ind i kabinen. Alt i elektronik Som fører kan man bruge en hel uge på at finde ud af alt det, bilen kan. Det vigtigste er naturligvis et instrumentbord, der rummer snart sagt alle tænkelige features. Klimaautomatik, multifunktionsrat med læder og fartpilot er naturligvis standard og keyless go systemet, hvor man ikke behøver nøgle for at starte bilen, er også standard i den dyre udgave. Noget af det, man benytter mest på de tyske motorveje, er fartpiloten, der virker såre logisk. Flyt fødderne og lad den lille elektroniske dims klare resten. Et lille vip på kontakten betyder, at bilens fart øges med en kilometer. Et mere fast vip betyder, at den øges med 10 kilometer i timen. Og har man først fundet ud af det, kan man som en anden pilot i et rutefly lade bilens elektronik klare resten. Naturligvis er bilen udstyret med automatgear, der er koblet til den såkaldte 7G-tronic gearkasse og hele herligheden styres via den såkaldte direct select gearvælger ved rattet, hvilket sparer plads ved midterkonsollen. Drivlinjen, altså motor, gearkasse og firehjulstrækket er hentet hos M-klassen, men bilen er ikke beregnet til terræn. Derfor kan den heller ikke købes med den offroad pakke som M-klassen byder på. Mere komfort end sport Vi var med ved præsentationen af bilen i det tidlige forår. Her bemærkede vi, at bilen, der i øvrigt produceres på Mercedes fabrikken i Tuscalusa i USA, var lidt af en uhandy sag at smide rundt med på små snoede fynske sogneveje. Selv om bilen har fået betegnelsen Sports Tourer, så er den lavet til de åbne vidder. Det indtryk blev der ikke rykket ved i den lange sommertest, der udover flere hundrede kilometer tysk motorvej også bød på snoede bjergveje. Bilen er tung og hvad den har i stabilitet og sporsikkerhed, det mangler den i agilitet. Bevares, den er ikke slasket som en koreansk firehjulstrækker, men nogen sportsvogn det er den ikke. Dertil er den simpelthen for tung også selvom man aktiverer sportsknappen, der strammer undervognen endnu mere op. Super-tørstig Testbilen var udstyret med en rigtig amerikaner motor. Otte cylindre og 306 hk. Til europæisk brug vil jeg til enhver tid foretrække dieselmotoren på tre liter og med 224 hk. Ikke fordi der er noget galt med benzinmotoren. Den trækker sejt og har et godt optræk og siger ingenting på motorvejen. Men den er tørstig. De officielle tal siger lidt over syv kilometer på literen, men kører man tysk motorvejsfart, hvilket vil sige mellem 140-160 km/t, så når man at stifte bekendtskab med ikke så få tankstationer på vejen. Vi formåede ikke at få den op over seks kilometer på en liter og det er altså lidt af en kamel at sluge, når man hver gang. man tanker, skal op med mindst 100 Euro. Især fordi man ved, at det skal man så igen, når endnu 400 kilometer er tilbagelagt. Så virker dieselversionen nærmest som en økobil, når man ved, at den går næste ndet dobbelte uden den af den grund er bovlam. For nok klarer den store benzinmotor en tophastighed på 245 km/t, men jeg kan sagtens klare mig med de 222 km/t som dieselversionen skyder af sted med. Men lægger vi nu for en stund de fornuftige betragtninger om benzinøkonomi på hylden, hvilket indrømmet er vanskeligt i disse tider, så er den nye Mercedes en bil, det er svært ikke at blive fuldstændig vild med - altså hvis man jævnligt kører langt. Man fragtes ganske enkelt på business class - bortset fra den manglende stewardesse ...