Busk'en bliver

AALBORG: Forlænger: AaB-talentet Kasper Busk tager endnu en sæson i klubben Aalborg - 21-årige Kasper Busk og AaB Ishockey har fået papir på hinanden for endnu en sæson. Den uortodokse forward fik for alvor sit gennembrud på den danske is i den forgangne sæson, hvor det blev til seks mål og fem assist i 28 kampe. Det er en større pointhøjst end de væsentlig højere gagerede udlændinge Sami Merrovaara og Jozef Cierny kunne præstere. - Kasper Busk har haft en fortrinlig sæson, hvor han gik fra at være talent til at være en etableret spiller. Han bidrog også med en del point, og var en stor gevinst i vores tredjekæde, roser AaB Ishockeys direktør Ole Nielsen. AaB Ishockey brugte også weekenden på at forlænge aftalen med klubbens reservekeeper Kristian Vestergaard, der indtil videre blot har været i aktion i en træningskamp. - Kristian er en ung målmand med tiden foran sig, lyder klubbens begrundelse. Alt tyder dog på, at Kristian Vestergaard også må finde sig i en lav rangering i næste års trup. AaB arbejder intenst på at forlænge engagementet med sidste sæsons største profil, den svenske målmand Martin Holst. Rygterne vil vide, at AaB er tæt på at kunne lokke ønskekeeperen tilbage til Aalborg. sønder