Busk fra rasteplads

?Du har været så venlig at hjælpe os en gang før med navnet på en dragerod, som vi havde hjembragt fra Kreta i 2001. Til din oplysning, har vi både haft blomst i den og fået unger hvert år siden. Vi har på en rasteplads fundet en busk, som vi syntes var ret pæn, og som havde små aflæggere, hvor vi tog et par stykker med hjem. De har nu vokset sig store til én samlet busk, som især solsorten, men også vores hund er glade for, på grund af de sorte bær, den bærer. Mange vi kender syntes den er flot, men lige som os, kender de den heller ikke, men det er vi sikre på, at du gør. Lise Ask !Det er en hæg, og den er ganske smuk, men vær opmærksom på, at bærrene er let giftig for mennesker, så pas på børnene. Virkningen på hunde, kender jeg ikke. Lars Lund