Busselskaber afventer situationen

Arriva og Connex tager eventuelt påbud med sindsro. Utilfredshed med Sejlflod Kommunes håndtering af sagen

Buskørsel 1. juni 2005 06:00

AALBORG: De to busselskaber, der kører metrobuslinje 2, følger meget interesseret med i sagen om de manglende toiletfaciliteter. - Et hvilket som helst påbud, som kommer fra Arbejdstilsynet vil vi selvfølgelig kigge på og få bragt i orden, hvis det er korrekt, men jeg må da også sige, at vi vil selvfølgelig se nøje efter, hvad årsagen til påbuddet er. Hermed har jeg ikke sagt, at jeg ikke vil have toiletfaciliteter ved endestationen i Storvorde. Tværtimod. Men der er ingen klar definition i arbejdsmiljølovgivningen angående dette spørgsmål, siger John Vestergård, områdechef for Connex. Dritfschef i Arriva, Henrik Larsen, er enig med sin kollega, at man vil møde et eventuelt påbud med åben pande. Han siger, at der i Arrivas kontrakt med NT står, at der skal være toiletfaciliteter ved endestationerne. - Ivores dialog med både NT og Sejlflod Kommune har jeg fået det indtryk, at det skulle være færdig forlængst, men det er som om, at det er gået i stå, siger Henrik Larsen, hvilket understøttes af Iver Kjærgaards og Christian Rasmussens forklaringer (se andetsteds, red.). Han vil ikke afvise, at det kan komme til det punkt, hvor Arriva i samarbejde med Connex selv stiller mobile toiletter op, akkurat som man har gjort i Svenstrup. Han mener, at problemet i denne sag skyldes, at man går udover kommunegrænsen. - Vi har et fint samarbejde med Aalborg Kommune, og jeg tror ikke, at der var gået så lang tid, hvis det havde været hos dem. Men vi har måske heller ikke været gode nok til at få sat en deadline, erkender Henrik Larsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...