Toge kører ikke efter personpåkørsel
Togbusser fragter passagerer over Fyn fredag formiddag

Togpassagererne flyttes over i busser. Arkivfoto: Kurt Bering
FYN:Togdriften over Fyn i begge retninger er fredag blevet stoppet. Det sker efter en personpåkørsel på Nyborg Station.
Det skriver Fyns Politi på Twitter.
Det betyder, at der ikke kører tog forbi Nyborg Station. I stedet stopper togene, der kommer vestfra, i Odense. Togene, som kommer østfra, stopper i Nyborg.
Der bliver fra ved 9-tiden indsat togbusser mellem Nyborg Station og Odense Banegård, oplyser DSB’s pressevagt.
Der er blevet aflyst to afgange fra Københavns Hovedbanegård på grund af påkørslen, oplyser pressevagten. På denne tid af dagen er der normalt tre afgange i timen i hver retning over Fyn.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.