Sport

Buster Juul: Utrolig professionelt

Aalborg Håndbolds fløjspiller glæder sig over den store bredde på holdet

Buster Juul var skarp i kontrafasen mod SønderjyskE. Foto: Bente Poder
Buster Juul var skarp i kontrafasen mod SønderjyskE. Foto: Bente Poder Bente Poder

SØNDERBORG: Sejren på hele 28-15 ude over SønderjyskE var den perfekte ligapremiere for Aalborg Håndbold. Fløjspilleren Buster Juul, der blev topscorer med syv mål, lovpriser hele holdet.

- Det var et meget professionelt stykke arbejde, vi lavede. Vi har simpelthen været så grundige i vores forberedelser, så alle vidste, hvad de skulle gøre. Vi var meget disciplinerede og tillod dem ingen kontramål, så de kunne komme ind i kampen, lyder hans forklaring på storsejren.

Alle markspillere på nær Chris Holm Jørgensen kom på måltavlen, og kun målmand Søren Westphal kom ikke i aktion.

- Det var fedt, at vi kunne få næsten alle ind. Det gør bare, at vi er mere friske til den næste kamp, siger Buster Juul.

Her venter Århus på mandag i Gigantium.

- Jeg kender ikke deres mange nye spillere så godt, så der skal vi hjem og forberede os lige så grundigt, som vi gjorde til den her kamp mod SønderjyskE, fastslår fløjspilleren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden