Busvaccination

Sygdomme 27. februar 2003 07:00
FREDERIKSHAVN: Den årlige storvacccination mod influenzaens stygge konsekvenser får nu opbakning fra kommunen. Hidtil har det knebet for mange af oplandets ældre at bevæge sig ind til massevaccinationerne i Rådhuscentret. Men med Ældre Sagens mellemkomst og en økonomisk håndsrækning fra socialudvalget vil ældre mennesker uden kørelejlighed nu kunne blive afhentet og fragtet til vaccinationsstedet i bus. Det gælder ikke den forestående influenza-epidemi. Der er vi for sent ude. Storvaccinationen kommer først til efteråret igen. -cc
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...