Butikken Jensine skifter navn

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pia Harbo i sin butik. Hun håber, at populariteten vil følge det nye navn. Foto: Preben Andreasen

Mange kender dametøjsforretningen Jensine i Hirtshals.

Det er en tøjbutik, beliggende i Hirtshals´s gågade, som sælger dame- & pigetøj.

Butikken ejes af Pia Harbo Olesen, som fra starten af marts har haft butik Jensine i et år. Hun overtog den efter Bukse-Jens og valgte at føre navnet videre i en periode, så de faste kunder kunne vænne sig til det nye ejerskab.

Det har været et fantastisk år med livlig handel - ikke mindst med norske og tyske turister, som er flittige strøgkunder i sæsonen. De falder for det lidt anderledes varesortiment, end det de er vant til. Pia Harbo har hjælp i butikken af to halvdagsansatte, som sammen med Pia udgør et rigtig fint team.

Det giver sig også udtryk i at der kunderne imellem tales om, at der er en Super god service, de er Smilende, hjælpsomme og ærlige, og at det er et skønt sted at handle.

Men nu skifter butikken navn oplyser Pia.

Torsdag den 2. marts, som er et-års fødselsdagen, bliver der klokken 09.30 sat et nyt skilt op på facaden i Nørregade no, 3. Der vil være lidt godt til ganen og en tre-dages periode med særlige fødselsdagstilbud.

Butikkens navn vil fremover være "PIA HARBO".

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.