- Butikkerne må gøre endnu mere

- Vi må indstille os på et langt og sejt træk, siger formand

Sikke en voldsom trængsel og alarm - der var i Thisted, da forretningerne holdt By Night sidste sommer. Men der er blevet længere mellem kunderne, og medlemmerne af Thisted Handels- og Industriforening må tage udfordringerne op sammen, mener formande

Sikke en voldsom trængsel og alarm - der var i Thisted, da forretningerne holdt By Night sidste sommer. Men der er blevet længere mellem kunderne, og medlemmerne af Thisted Handels- og Industriforening må tage udfordringerne op sammen, mener formande

- Vi skal strække os længere end nogensinde. På priserne. På servicen. På åbningstiderne. Det kan gøre ondt og synes nytteløst her og nu. Men konkurrencen vil kræve det - i dag, i morgen og også, når finanskrisen er ovre. Peder Schjødt-Pedersen, formand for Thisted Handels- og Industriforening, THI, havde kun få lyse farver i sin formandsberetning til tirsdagens generalforsamling på Café Gekko i Thisted: - Finanskrisen bliver ikke som ved et trylleslag afløst af vild vækst og forbrugsboom. Vi må nok indstille os på et langt og sejt træk gennem 2012 og måske hen i 2013, før vi er tilbage på sporet. Derfor må vi også indstille os på fortsat hård konkurrence om kunderne og begrænset forbrugslyst, mens nethandlen vil stige endnu mere. Formanden havde tre overskrifter på udfordringerne i år: "Hvad kan vi så gøre? Hver især i vores foretning og virksomhed? I Thisted som handelsby?" - Vi skal gøre os attraktive over for vores kunder. Vi skal kunne tilbyde dem netop det, der får dem til at tage turen til Thisted. Vi skal stå sammen og vise vores kunder - herboende, fra nabokommunerne, turister - at vi vil dem, og at Thisted samlet set er en by, der er værd at køre til. lød Peder Schjødt-Pedersens eget svar. Han glædede sig dog over de små lyspunkter i krisen: ledigheden falder, forbrugertilliden stiger svagt, renten er lav, eksporten boomer, aktierne stiger pænt - og til april kan danskerne hæve efterlønnen. Men holder tendensen? - Lad os tage udfordringen op og sammen gøre det, der skal til. Højt og tydeligt, så ingen er i tvivl om, at i Thisted står de handlende sammen om at skabe regionens bedste handelsby, sagde THI-formanden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.