Butiksdød breder sig i Nordjylland

336 nordjyske detailbutikker er forsvundet siden 2008, viser tal fra Dansk Erhverv

Mange butikker i Nordjylland er lukket. Arkivfoto: Grete Dahl
Detailbranchen 18. august 2018 11:51 - Opdateret 18. august 2018 13:03

NORDJYLLAND: Der bliver længere og længere mellem detailforretningerne i Nordjylland. Samtlige nordjyske kommuner oplever butiksdød i disse år, viser en analyse fra Dansk Erhverv, ifølge DR Nordjylland.

Mariagerfjord Kommune har mistet hver femte forretning siden 2008. Det ses tydeligt i gadebilledet, siger Gitte Marianne Thybo Jensen, indehaver af Butik Gitte i Hobro.

- Og de butikker, der åbner, når andre lukker, er ofte pizzeriaer og frisører, konstaterer hun.

Hidtil er især mindre byer blevet hårdt ramt af butiksdøden, fortæller markedsdirektør Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv.

- Men nu begynder det så at sige at køre op i fødekæden, så også de større handelsbyer bliver udfordret, siger han.

I både Hjørring og Frederikshavn Kommuner er der i dag knap 60 færre detailforretninger end for ti år siden. Det vil sige, at knap hver syvende butik er lukket.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...