Tyverier

Butikstyv anholdt

AALBORG:Politiet anholdte natten til torsdag en 29-årig mand, der havde begået butikstyveri mod Statoilkiosken på Østergade i Nørresundby. Vagthavende ved Aalborg Politi oplyser, at manden er en gammel kending af politiet, da han ofte får den fejlagtige ide, at han ikke behøver betale for sine varer. Denne gang var det seks øl og to flasker vin, den 29-årige snuppede uden at betale. Ved tyveriet skulle manden også have udvist en voldelig adfærd over for personalet. Blandt andet knuste han en flaske vin på gulvet. Ved anholdelse fandt politiet også en mængde khat på den 29-årige, der i løbet af dagen blev løsladt.