Butikstyv blev genkendt og anholdt

Tjetjener anholdt og sigtet for butikstyveri og trusler på livet

Charlotte Bøje
Arkivfoto
Hjørring 14. marts 2018 10:56

HJØRRING: En 30-årig tjetjensk mand, som er sigtet for butikstyveri i Netto Skagensvej i Hjørring, er nu blevet anholdt.

En ansat i Netto opdagede at tjetjeneren mandag ved 18-tiden havde stjålet energidrikke, og løb derfor efter ham ud af butikken. Her truede tjetjeneren den butiksansatte med en kniv. Samtidig smed han energidrikkene fra sig og stak af.

Da politiet så overvågningen fra butikken, kunne de genkende tjetjeneren fra en anden sag om butikstyveri. Lidt senere opdagede en patrulje tilfældigt den 30-årige tjetjener stå på Circle K tankstationen i Hjørring sammen med en kammerat. Den 30-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri samt trusler på livet. Derudover skal politiet have undersøgt om tjetjeneren opholder sig lovligt i landet.

Kammeraten, som også er tjetjener, blev desuden sigtet for besiddelse af knap et gram hash.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...