Tyverier

Butikstyv slog kunde og detektiv

Tyveri udartede til røveri og vold mod butiksdetektiv.

En 44-årig mand med bopæl i Nørresundby blev torsdag aften ved 19.25-tiden anholdt af en butiksdetektiv fra Salling. Inde i Salling havde den 44-årige stjålet et par sko, men en kvindelig kunde opdagede det og gik hen mod tyven. - Han slog hende på armen, og da der er vold involveret bliver butikstyveriet til røveri, siger vagtchef Frank Liltorp, Nordjyllands Politi. Fremstilles måske Den 44-årige, der er kendt af politiet for bl.a. en stribe butikstyverier, stak ud af butikken skarpt forfulgt af en kvindelig butiksdetektiv, som indhentede ham udenfor Salling, og som han så slog med knytnæve i maven efter først at have smidt de stjålne sko. - Derfor er det et voldsforhold, konstaterer vagtchefen, der oplyser, at den 44-årige blev anholdt og her til formiddag skal juristerne så tage stilling til, om den 44-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.