Tyverier

Butikstyv stjal for 6000 kr.

{ HOBRO: En 38-årig polsk statsborger blev tirsdag eftermiddag taget på fersk gerning, da han forsøgte at slippe ud af Føtex i Hobro uden at betale for en del varer, som formentlig ville have gjort sig godt under juletræet. Personalet havde holdt øje med manden i forretningen, og han blev anholdt, da han havde passeret kasselinjen uden at betale. Manden blev fundet i besiddelse af bl.a. nogle rævepelse og nogle flasker parfume. Varerne havde en samlet værdi på ca. 6000 kr. Efter afhøring blev manden løsladt.