By Night i sommer og sol

Nu tigger musikkerne om at få lov til at spille ved de succesfulde onsdage, som blev afsluttet i går

Carsten Tolbøll
Aerobic med en enkelt modig politimand blandt kvinderne.
Morsø 9. august 2018 12:06

NYKØBING: Formanden for Morsø Handelsstandsforening, urmager Michael Hansen, stråler omkap med urskiver og sol, da det i går eftermiddag er blevet tid at starte scenemusikken ved sæsonens sidste By Night-arrangement på gågaden og Kirketorvet i Nykøbing.

- Der er mange mennesker, og der kommer nok endnu flere, når Trio 413 går på klokken 19. Det har været kanon disse seks onsdage. Topscorer var Big Fat Snake. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange i gågaden, siger Michael Hansen.

Musikbudgettet har været på mellem 300.000 og 400.000 kroner i år. Det er slet ikke noget problem for foreningen at skaffe navne, som folk vil høre.

- Vi er blevet så kendt for vores By Night, at musikerne henvender sig til os og spørger, om der er plads til dem i programmet. Jeg har allerede nogle navne klar til næste år. Vi skal bare have lavet kontrakterne, siger Michael Hansen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...