Energiselskaber

Bycykler i vinterhi

Aalborgs bycykler er gået i vinterhi efter en travl sæson.

Alle cykler får i vinterhiet et grundigt serviceeftersyn, så de er klar til næste sæson. Arkivfoto: Torben Hansen

Alle cykler får i vinterhiet et grundigt serviceeftersyn, så de er klar til næste sæson. Arkivfoto: Torben Hansen

I foråret blev knap 200 blå cykler sendt på gaden, og i sommerens løb har de transporteret brugerne tusindvis af kilometer. Tællingerne viser, at bycyklerne er i næsten konstant cirkulation mellem de 20 stationer, og generelt passer brugerne godt på dem. Alle cykler får i vinterhiet et grundigt serviceeftersyn, så de er klar til næste sæson. Aalborg Kommune, der bestyrer bycyklerne, forventer, at der går nogle uger, før alle cykler er i hus. En del skal nemlig først lige findes frem fra baggårde, cykelskure og kælderrum. Bycyklerne kommer på gaden igen til april. Det er den tredje sæson, og formålet er at fremme miljørigtig transport i byen. Ordningen er støttet af EU, og samtidig er energiselskabet Vattenfall hovedsponsor.