Hals

Bydammen skal atter være et mødested

Byforskønnelse med springvand, bro og pavillon.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ny bro og springvand gør Bydammen mere attraktiv.

Johannes Svaneborg retter på det netop monterede nye springvand i Bydammen midt i Vester Hassing. Den gamle dam er nu klar til at blive fyldt med vand igen og fremstå som en ny attraktion og mødested for byens borgere i Vester Hassing. Efter år med ukrudt og forfald er den lokale borgerforening ved at forskønne bydammen og den omkringliggende park med de næsten 100 år gamle træer, så parken atter kan blive et samlingssted til grundlovsmøder og andre arrangementer - eller et udflugtsmål for dagplejere, børn og byens borgere, som vil se på guldfisk og karper i søen. Forud er gået fire års planlægning og papirarbejde med ansøgning om midler. Først fra Leader+ midlerne. Men de måtte kun bruges til nye anlæg. Derfor blev det i stedet en anden EU pulje - nemlig paragraf 33 midlerne - der bidrog med halvdelen af de 329.000 kroner, som oprensning og forskønnelse af dammen har kostet. De øvrige midler er den tidligere Hals Kommune og borgerforeningen kommet med.