Bydel i Brønderslev

Valby 3. juli 2003 08:00

VALBY: "Vest for Valby Bakke" er et udtryk, der ikke giver mening i det Valby, vi fremover vil være nødt til at betragte som "Valby". Det viser sig nemlig nu, at Valby ligger i Brønderslev, hvor der som bekendt slet ingen bakker er, eftersom Brønderslev som så meget andet ligger i en mose. - Valby er den del af Brønderslev som udgøres af vejene Solvej, Parallelvej, Danevej og Sveavej, (ikke Fasanvej), fortæller en læser i Brønderslev, der så stærkt ønsker at være anonym, at han kalder sig "A. Hansen" (Se fodnote). FODNOTE: Der er ikke noget, der er mere anonymt i Danmark end "A. Hansen". Det er så anonymt, at da Danmark i 50'erne og begyndelsen af 60'erne stadig troede, at hemmelige tjenester skulle være ægte hemmelige, var det almindelig kendt, at efterretningstjenesten befandt sig i en lejlighed i København med navneskiltet "A. Hansen, grosserer" på døren.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...