Nørresundby

Bye bye badeanstalt

AALBORG:Wellnessbølgen er ved at skylle de sidste rester af fortidens badeanstalter i rendestenen. Svømmehaller associerer ikke længere til kolde afvaskninger og skrappe bademestre. Nu poster svømmehallerne den ene million efter den anden i ud- og ombygninger. Som Svømmeland i Nørresundby, der gang på gang er blevet ombygget, og søndag kunne indvi renoverede omklædningsfaciliteter for 6,7 m illioner kroner. På samme måde var svømmehallen i Haraldslund for nylig igennem en omfattende ombygning. Her har man nu også planer om at investere 15 millioner kroner i en wellness afdeling, der skal overgå Svømmelands i Nørresundby.