Litteratur

Byen vågner

"Sæbybogen 2010"

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Smørkærne, tegnet af Henrik Bygholm.

Sæbybogen hører til blandt de yngre årbøger: Den er med årets udgave kun nået til 9. årgang. Redaktionen foretrækker lange artikler, så der er kun blevet plads til fire bidrag, hvis forfattere så til gengæld får lejlighed til at gå i dybden. Annemette Løkke Berg skriver veloplagt om Sæbys vej fra en lille, slumrende by til en selvbevidst turistby. Artiklen indledes med generelle historiske betragtninger om at rejse og fortæller, at ordet turist optræder første gang i midten af 1800-tallet. Det ligger nu lidt før, for J.N. Høst har ordet med i sin fremmedordbog fra 1837. Før, anfører Løkke Berg, benyttede man begrebet "fremmedbesøg", dog næppe i Danmark skulle jeg mene. Ordbog over det danske Sprog kender i hvert fald ikke ordet. Sæby profilerede sig og fik kunstnere, især malere og forfattere, til byen, men da den almindelig turiststrøm tog til, fandt kunstnerne andre græsgange. Blandt andet trak stranden, Sæbygaard Skov og Jernkilden med sit helsebringende vand folk til, og der kom badehoteller og pensionater. Sæby var vågnet af sin tornerosesøvn. Jørgen Bruun Nielsen og Thorkild Søndergaard skriver om Brødrene Frederiksens Maskinfabrik, og Vivi Dybdahl redegør for Thorshøjs historie. Årbogen rundes af med Jørgen Peder Clausagers "Træk af kvindens liv fra omkring 1700 til omkring 1970, med lokale eksempler". Her fortælles om uægte børn, deres og deres mødres skæbne i en tid med moralsk og religiøs fordømmelse. Der fortælles ligeledes om, hvilke opgaver der var kvindens i et hjem på landet. Bogen, der er illustreret af Henrik Bygholm, samler sig smukt om Sæby og omegn, men den har også plads til de større perspektiver i Løkke Bergs og Clausagers artikler. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk "Sæbybogen 2010" Redaktion: Jens Thidemann 128 sider, pris ej oplyst Sæby Museum.