Fjerritslev

Byens blomsterpige er tilbage

Hanne Diederichsen arbejder igen som blomsterhandler i Fjerritslev

Hanne Diederichsen er tilbage som blomsterhandler i Fjerritslev.
Hanne Diederichsen er tilbage som blomsterhandler i Fjerritslev.

Opdateret 24. maj 2022 kl. 10:54

FJERRITSLEV: Hanne Diederichsen, som har hen ved 20 års erfaring med salg af blomster i Fjerritslev, er tilbage i bybilledet som blomsterpige. For øjeblikket vikarierer hun nemlig for sin datter, Mette Diederichsen, hos Mettes Trendshop på Søndergade. Der har, siden butikken åbnede i november 2014, været lidt blomster på hylderne. Ikke det store, men nu er der skruet op for blusset.

- Byen skal have en ordentlig blomsterforretning, sagde Hanne Diederichsen, som er glad for at være tilbage i branchen efter et par års pause.

Butikken har allerede områdets hoteller, kirker og bedemænd som kunder, og private kommer også tit forbi for at få en blomst med hjem.

- Vi ønsker at tilbyde noget specielt, og dermed vil vi skille os lidt ud fra de andre butikker, der handler med blomster, forklarede Hanne Diederichsen, som, i løbet af de mange år hun tidligere har drevet forretning i byen, har oparbejdet et godt kendskab til kunderne.

- Jeg kender jo kunderne og ved, hvad de kan lide, sagde hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden