Byens fedeste orkester i topform JUBILÆUM: I 25 år har HOOP¿erne været leveringsdygtige i gedigne fester og humørfyldt balmusik

Birgit Eriksen
HOOP fejrede 25 års jubilæum i Brønderslev-hallen. Gæstebudet var stort, og både musikere og gæster sørgede for toptunet feststemning. Foto: Per Kolind
Naturvidenskab 2. december 2007 05:00

BRØNDERSLEV: De fire drengerøve i HOOP forstår at lave en fest. Og de forstår ikke mindst at få festen fra scenen ud til publikum. Kort sagt deres galskab og toptunede humør smitter - og sådan har det været i 25 år. Selv kalder de sig Byens Fedeste Orkester - og de kan vel ret beset som årene går tilføje et ¿ældste¿. - Vores slogan har jo ikke noget med musikken at gøre. Vi er nok det eneste orkester, der er tungere end vores grej, griner Per Møller med henvisning til, at gutterne med årene har oparbejdet en overbevisende kampvægt. Et er sikkert - firkløveret er i ordets bedste betydning sværvægtere på balscenerne i landsdelen. De har slået tonen an til utallige firmafester, markeder, idrætsforeningsballer og halballer - hovedparten i Nordjylland. Og mange gæster har sandet, at det er svært eller rettere umuligt at bevare pessimismen, når HOOP¿erne slår sig løs på scenen. Da bandet toppede, bød året på 35 arrangementer. Men musikerne har været enige om, at et sted i omegnen af 10-15 baller rækker. Hermed får de deres musikalske og festlige behov dækket - og hermed synes de stadig, det er skægt at gå på scenen. - Vi har aldrig spillet rigtig meget - vi spiller fordi det er skægt. Og det skal det være, siger Ole Møller. - Når vi tager hjemmefra kan vi godt sige: Øv, vi gider ikke rigtig i dag. Men når vi nærmere os, lugter vi savsmuldet i manegen. De kan li"det HOOP¿erne spiller og synger først og fremmest, fordi de kan li¿ det - og tydeligvis, fordi de harmonere supergodt sammen. - En masse andre orkestre spiller bedre end os, men vi har det sjovt, når vi står deroppe, og det smitter nok af, siger Ole Saaby. Og det kan godt være, at HOOP rent musikalsk bevæger sig på gennemsnittet for balorkestre - men bandet er særdeles godt syngende - måske endog blandt de bedste. Denne aften er de fire lokale drenge i fuld sving med at rigge instrumenter og højtalere til. De fire mænd har netop holdt fyraften fra fuldtids arbejde. Instrumenter og lys gøres klar til bal i Brønderslev-hallen, hvor BI har inviteret til HOOP¿s 25 års jubilæumsfest med 600 gæster til spisning og bal. De hurtige replikker fyger over scenegulvet og returneres omgående af modtageren. Tonen mellem kvartettens medlemmer er som altid rå og hjertelig. Og humøret får efter sigende et ekstra skru i vejret i omklædningsrummet, lige inden de går på scenen. - Omklædningen er sådan det vigtigste, der varmer vi op, siger Henrik Nellemann, mens han knokler med lyssætningen. Hver mand sin opgave - og de ved nøjagtig hvem, der gør hvad. - Det skal jo både se ud af noget og lyde af noget, siger Ole Møller. Gæsterne styrer De fleste ved det - men for de ikke indviede består navnet HOOP af medlemmernes forbogstaver. Henrik, Ole, Ole og Per. Der er tale om to gange pædagoger, en tæppesælger og en lagermand. At det lige blev de fire, der fandt sammen om musikken, beror som så meget andet i tilværelsen på tilfældighedernes spil. De kendte hinanden fra fodboldbanen, skolen - og fra det lokale musikunivers. Og HOOP¿s første offentlige optræden var til et julebal på Hotel Phønix. Repertoiret spænder vidt - og nye numre føjes hele tiden til. Og gerne de numre, som ¿vi alle sammen kender¿. - Når vi spiller, er der ikke noget, der hedder fast repertoire. Numrene bliver aftalt i løbet af aftenen. Det er aldrig planlagt, det gør vi, når vi ser gæsterne. Vi råber til hinanden, mens vi spiller, hvad næste nummer skal være, forklarer Per Møller, der har fået den ærefulde kapelmester-titel. Selv er han ikke klar over hvorfor. For titlen giver ham ikke nogen form for vetoret. - Det er da bare fordi, han tror, han bestemmer, lyder forklaringen fra de øvrige musikere. Hver torsdag - sådan næsten da - mødes HOOP¿erne i Møller-tvillingernes barndomshjem for at øve. Og de fire musikere har ifølge eget udsagn fuld og hel opbakning til deres sampil fra hjemmefronten, hvor flere at deres børn i øvrigt følger i fædrenes musikalske fodspor. - Da vi var helt unge, spillede vi meget fodbold. Trænede to-tre gange i ugen og spillede kampe i weekenden. Nu øver vi én gang om ugen og spiller hver anden lørdag - så et eller andet sted er det at spille som sport for os. At vi så samtidig har det hamrende skægt er et stort plus, siger Henrik Nellemann. - Vi laver de numre, som vi synes passer til instrumenteringen. Og vi vil gerne spille numre, hvor vi kan få lov at synge meget. Det er ikke sikkert, vi er skidedygtige musiske - men vi kan lave en fest med sjov og ballade. Vi er gode til at lave en god stemning. Og når publikum er med os, så bliver det rigtig sjovt, tilføjer Henrik Nellemann. Det er ægte had Hvor mange år HOOP bliver ved, har Ole Saaby følgende bud på: - Indtil vi ikke gider mere. Vi har holdt hinanden ud i 25 år og hader hinanden - men vi kan jo ikke undvære det alligevel, smiler han og bedyrer, at de aldrig bliver uvenner. - Vi kan skændes om hvad som helst, når som helst og råbe af hinanden, som et andet ægtepar. Men vi bliver ikke uvenner - så var det sket for mange år siden. Det eneste der kunne gøre os rigtig uvenner var, hvis vi rendte med hinandens koner - og jeg vil ikke have noget med de andres koner at gøre, det kan jeg godt love dig, storgriner han. - Andre drenge drikker nogle øl sammen - vi spiller sammen. HOOP er vores drengeklub. Det er vores lille loge. Der ville ikke være et HOOP, hvis en af os af en eller anden grund stoppede.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...