Byens Hus får million i Realdania

Tre ansøgere fra Vrensted og Lønstrup får støtte fra kampagnen Byggeriets Ildsjæle

Foreningssamvirket i Vrensted får en million kroner til at indrette den nedlagte skole til Byens Hus med lokaler og faciliteter til forskellige foreninger. Forsamlingshuset forventer at flytte ind i denne del af den tomme skole. Arkivfoto: Bent Bach

Foreningssamvirket i Vrensted får en million kroner til at indrette den nedlagte skole til Byens Hus med lokaler og faciliteter til forskellige foreninger. Forsamlingshuset forventer at flytte ind i denne del af den tomme skole. Arkivfoto: Bent Bach

VRENSTED/LØNSTRUP:Tre borgerdrevne projekter i Hjørring Kommune har fået støtte på tilsammen 1,7 millioner kroner fra Realdanias kampagne Byggeriets Ildsjæle.

Realdania offentliggjorde torsdag navnene på 36 projekter i kampagnen får i alt 12 millioner kroner, og med de uddelte beløb flyder en pæn del af kagen til Hjørring Kommune.

Største beløb går til Byens Hus i Vrensted, som får en million kroner til at indrette et helt nyt samlingssted i byens nedlagte skole.

- Det er bare super, super dejligt. Det er med til at gøre en drøm til virkelighed. Vi har i Vrensted oplevet at flere institutioner lukker, og vi har i flere år prøvet at forbedre forholdene. Det er lidt op af bakke, og så er det bare dejligt at få håndsrækningen fra Realdania, siger Malene Stentoft Sørensen fra byens foreningssamvirke.

De to andre frivillige og borgerdrevne projekter, som Realdania støtter, har rod i Lønstrup.

Lønstrup Gl. Biograf får en halv million kroner til at ombygge og isolere biografsalen, Lønstrup Fiskeriforening får 200.000 kroner til at give et ældre spilhus en arkitektonisk opgradering og forlænge det med et madpakkehus.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.