Plejehjem

Åbner for besøg indendørs på plejehjem og afklaringspladser på Mors

Besøg - inde som ude - skal dog fortsat aftales på forhånd med det enkelte center, hvis lokale retningslinjer i øvrigt skal overholdes

Nu er det igen muligt at besøge beboerne på Morsø Kommunes plejecentre som her i Hvidbjerg og på afklaringspladser. Arkivfoto: Bo Lehm
Nu er det igen muligt at besøge beboerne på Morsø Kommunes plejecentre som her i Hvidbjerg og på afklaringspladser. Arkivfoto: Bo Lehm

MORS: Nu er det igen muligt at besøge borgerne inde i deres egen bolig, så længe Sundhedsstyrelsens anbefalinger følges. Dermed er det åbnet op for besøg såvel ude som inde på plejehjem og afklaringspladser, hedder det i en pressemeddelelse fra Morsø Kommune torsdag 2. juli. Men man skal være opmærksom på, at der fortsat skal aftales besøgstid med plejecentret, inden man møder op.

Morsø Kommune var blandt de første i landet til at give mulighed for udendørs besøg til borgere på plejecentre i coronatiden, hedder det. Kommunen følger myndighedernes anbefalinger, og det vækker glæder, at Sundheds- og Ældreministeriet har indført nye lempelser, så der nu kan aflægges besøg indendørs på plejehjem og afklaringspladser, så længe anbefalingerne følges.

- Vi er rigtig glade på borgernes og deres pårørendes vegne. Det betyder utroligt meget at kunne mødes, og selv om man længe har kunne mødes udendørs samt via video og telefon, så er det rart at kunne få besøg inde i egen bolig. Jeg vil også gerne opfordre alle besøgende til at vise forståelse for vores dygtige personale og passe godt på dem ved at overholde retningslinjerne, siger Henning Sørensen, der er formand (V) for Morsø Kommunalbestyrelses sociale udvalg.

Det er altså fortsat sådan, at besøg - ude og inde - skal på forhånd skal aftales centret. Dette er især af hensyn til opretholdelse af de nødvendige retningslinjer for smitteforebyggelse, herunder skærpet rengøring. Morsø Kommune følger gældende bekendtgørelse for området:

- Besøg skal aftales forud med centret, så pårørende støttes og vejledes omkring, hvordan besøg skal ske, og for at vi får rengjort efter besøg med hensyn til smitteforebyggelse. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for ikke at få covid-19 med ind på vores centre, hvorfor det er nødvendigt med disse krav, så vi kan passe godt på hinanden, siger Henning Sørensen.

Det er også sådan, at de enkelte centre har deres egne lokale handleplaner. Dem kan man få oplyst ved henvendelse til det pågældende center.

Ligesom besøg i borgerens egen bolig - og eventuelt nødvendig færdsel igennem fællesarealer - fortsat skal ske under iagttagelse af Sundhedsstyrelsens genrelle anbefalinger om bl.a. god hygiejne, afstand og hensigtsmæssig adfærd.

Besøg på fællesarealer er fortsat undtaget med henblik på smitteforebyggelse. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommunalbestyrelsen midlertidigt at udstede forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser i beliggenhedskommunen, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af coronavirusen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden