Der er liv i Aalborgs gader

Lille åbning gav folk i gaderne og i butikkerne

Så er der kommet liv i Algade. Foto: Torben Hansen

Så er der kommet liv i Algade. Foto: Torben Hansen

AALBORG:Den 1. marts er lig med den første forårsdag. og i dag betyder den også genåbningen af de små butikker i Aalborg. Det gav liv i gaderne og der var en masse aktivitet i butikkerne. På gågaderne var det især synligt på skiltene og stativerne der igen havde fundet vej ud i det fri.

aalborg:nu var naturligvis på rundtur i byen for at mærke stemningen. Hos Ricard og Butler i Algade var der aktivitet allerede fra åbningstid.

Henrik Obel havde glædet sig hele morgen til at åbne. Foto: Anne Norre Hansen

Henrik Obel havde glædet sig hele morgen til at åbne. Foto: Anne Norre Hansen

- Vi har glædet os rigtig meget til at modtage gæster i vores hus. Vi har været så heldige, at vi har kunnet møde ind i butikken, men det at holde åbent for kunder er fantastisk. Jeg sad og smilte i bilen hele vejen på arbejde, fortæller Henrik Obel.

Henrik Obel regner i øvrigt med en stille start, og at der i den kommende weekend kommer til at være lidt mere travlhed.

Foran flere butikker var der kø, men der var styr på afstand, sprit og masker. Foran 3 Butikken var den store ballonport gjort klar.

I 3 Butikken i Østerågade var butikschef Lars Knøss klar til at tage imod kunderne. Foto: Anne Norre Hansen

I 3 Butikken i Østerågade var butikschef Lars Knøss klar til at tage imod kunderne. Foto: Anne Norre Hansen

- Vi er pisse glade for at vi må åbne igen. Nu har vi gjort rent i tre måneder, så butikken er i den grad klar til at tage i mod kunderne igen, og det er vi også, lød det fra butikschef Lars Knøss.

Vi forsøgte naturligvis også at få en stemningsrapport fra lingeributikkerne, men her var der så megen tilstrømning, at der var kø udenfor butikkerne. Behovet for rene trusser må antages at være påtrængende.

Hos Sinnerup Aalborg var der også godt gang i butikken.

- Jeg er glad. Det er fantastisk at få lov til at åbne igen. Vi har haft folk lige siden vi åbnede. Det har ikke været et kæmpe boom, men der er kommet folk løbende, lyder fra butikschef Mette Madsen.

- Vi har talt om længe, hvor dejligt det bliver, at vi må åbne igen. Vi har savnet hverdagen med kunderne, det er så dejligt. Jeg kan også mærke på kunderne, at de har glædet sig til at komme ud igen, fortæller Mette Madsen.

Butikschef Mette Madsen kan godt mærke at kunderne er glade for at komme ud igen. Foto: Anne Norre Hansen

Butikschef Mette Madsen kan godt mærke at kunderne er glade for at komme ud igen. Foto: Anne Norre Hansen

Et lille, lækkert tip: Vi kan anbefale, at man prøver håndspritten hos Sinnerup, der er særdeles velduftende.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.