Gaden og sogn er åbnet: Nu vender bylivet i Aalborg tilbage

Trods de faldende smittetal lyder opfordringen dog stadig, at du skal huske at blive testet

Genåbningen af Gaden og nu tre sogne er en konsekvens af, at smittetallene fortsat falder i Aalborg. Foto: Katrine Schousboe

Genåbningen af Gaden og nu tre sogne er en konsekvens af, at smittetallene fortsat falder i Aalborg. Foto: Katrine Schousboe

AALBORG:Endelig - kan vi vist godt tillade os at sige.

Corona slipper lige så stille sit greb, og i dag åbner byen for alvor igen. Her klokken 14 åbner Vor Frelsers Sogn, og du kan også besøge barer og værtshuse i Jomfru Ane Gade, der har været lukket i to uger på grund af for høje smittetal blandt især unge.

Åbningerne kommer, fordi coronatallene falder dag for dag, men kommunen følger stadig udviklingen tæt.

- Vi har et særligt fokus på Gaden, og derfor vil De Blå Veste også være til stede og rådgive om, at man stadig skal holde fast i de gode vaner og huske at blive testet, siger Jan Nielsen, der står i spidsen for Aalborg Kommunes coronaberedskab. Han fortæller også, at indsatsen med De Blå Veste sker i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og restauratørerne i Jomfru Ane Gade.

Jan Nielsen kalder dagen i dag for en glædens dag.

- Nu er alle sogne i kommunen åbne igen, det er en stor fornøjelse. Vor Frelsers Sogn har været lukket ned i længst tid (siden 25. maj, red.), og det har berørt rigtig mange foreninger, siger Jan Nielsen.

- Det her er resultatet af alles indsats, det er en stor styrke, at hele samfundet står sammen om at få smittetallene bragt ned.

Siden i går er Aalborg rykket fra plads nummer fire til en sjetteplads på listen over daglige incidenstal.

- Det er glædeligt, men min opfordring er, at vi fortsat skal stå sammen og få testet så meget som muligt, så de generelle tal kommer endnu længere ned. Det er vigtigt, siger Jan Nielsen.

Her kan du se, hvad der genåbner i Vor Frelsers Sogn:

Sprogcenter Aalborg, Kastetvej /Strandvejen 35B

Daghøjskolen Fokus, Dannebrogsgade

Dansk Folkeparti Ungdom Aalborg (DFU)

DDS Aalborg Søspejdere

Frit Forum

Konservativ Ungdom i Aalborg

Liberal Alliance Ungdom Aalborg

Radikal Ungdom Nordjylland

Venstres Ungdom, Aalborg

Vestre Baadelaug

Ægir

Aalborg Dame Roklub

Aalborg Kajakklub

Aalborg Roklub

House Of Concrete Aalborg

Sct. Mariæ unge katolikker (SMUK)

Fokus Folkeoplysning

UFL - Unge for Ligeværd

Hovedspringet

Fitness World, Dannebrogsgade

YogaHuset, Strandvejen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.