Nåede du det ikke i dag? Her kan du se F-16 lave vilde manøvrer torsdag

Vi gi'r dig tre tip til steder med godt udsyn

Det er flyet her, du kan se i luften igen i morgen. Foto: Claus Søndberg

Det er flyet her, du kan se i luften igen i morgen. Foto: Claus Søndberg

AALBORG:Det er live, der er gratis - og det er et vildt syn, når det imponerende F-16-fly drøner hen over himlen og viser vilde manøvrer med wauv-effekt.

Og måske har du allerede set det, for første del af to dage med øvelser fandt sted ved Flyvestation Aalborg i dag, onsdag. Men bare rolig - du har stadig chancen for at bøje nakken bagover og lade dig imponere, for træningen med flyet fortsætter i morgen torsdag klokken 10.15 og klokken 13.

Klædt i Dannebrog er F-16 klar til træning inden sommerens airshows. Foto: Claus Søndberg

Klædt i Dannebrog er F-16 klar til træning inden sommerens airshows. Foto: Claus Søndberg

Og hvis du vil have et rigtig godt udsyn til F-16, er her tre tip til den helt rigtige placering; du kan kigge med fra Egholm, Lindholm Høje eller på lufthavnens p-plads, lyder anbefalingen fra Morten Valentin Jensen, der er presseofficer ved Flyvestation Aalborg - Air Transport Wing Aalborg.

Det er piloter fra flyvestationen i Skrydstrup, der træner demonstrationsflyvning inden sommerens airshows.

- Man kan glæde sig til fascinationen af at se et fly bevæge sig så akrobatisk som det her, siger Morten Valentin Jensen.

Piloterne er blandt de bedste i Danmark, og øvelserne er led i deres træning. Foto Claus Søndberg

Piloterne er blandt de bedste i Danmark, og øvelserne er led i deres træning. Foto Claus Søndberg

- Og samtidig er det et vigtigt led i piloternes træning, at de kan flyve ekstremt, når de eksempelvis skal overleve i luftkamp. Piloterne her er de ypperste, og de viser det sværeste rent manøvremæssigt, som et fly kan.

Hvis du vil læse mere om øvelsen, finder du info her på Air Wing Transports Facebookside - den bliver også opdateret med eventuelle ændringer af eksempelvis tidspunkter.

F-16 i fuld fart. Foto: Claus Søndberg

F-16 i fuld fart. Foto: Claus Søndberg

Vi var med ved øvelsen tidligere i dag, og i billedgalleriet i toppen af artiklen kan du se alle de fede billeder.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Claus Søndberg

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.